Marte Meo metoden

"Gør jeg det,

jeg tror, jeg gør

til gavn og glæde

for den anden."

Marte Meo metoden.


Marte Meo er latinsk og betyder "Ved egen kraft."

Begrebet refererer til og gengiver troen på, at alle har iboende potentialer til, at udvikle kommunikationen i samspillet med andre.

Vi har alle naturlige samspilskompetencer.

 

Metoden er en videoobservationsmetode, der har fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår mellem mennesker. Fordelen ved at observere samspil og kommunikation ved hjælp af videooptagelser er, at man kan analysere meget detaljeret, man får øje på, hvor der netop er en god kontakt. Det er disse glimt af god kontakt, der arbejdes videre med.

 

 

Fokus på det der lykkedes.

 

Hypotesen bag Marte Meo metoden er, at vi skal lære af vore egne succeser. Derfor sætter metoden fokus på ressourcerne frem for begrænsningerne. Marte Meo er en metode, der kan anvendes til supervision og kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde -

"Gør jeg det, jeg tror, jeg gør til gavn og glæde for den anden."

 

 

Samspillet i centrum.

 

Det centrale i Marte Meo metoden er, at fokus er flyttet fra det enkelte menneske til samspillet imellem mennesker. I stedet for at søge efter/finde problemer hos personen, er man i Marte Meo optaget af, hvordan samspillet mellem den pågældende og dennes omsorgsgiver er. Når den professionelle part i samspillet ændre på sin måde at kommunikere og være sammen på, vil samspillet ændre sig.


Birgitte Lauritsen


Telefon: 3061 5007


E-mail: martemeo@live.dk                                                                                                                                                                 www.mm-martemeo.dk


© Copyright. All Rights Reserved.